asdasd
 
09-09-2010 17:06:37
 
 
 
 
Tatoverede bryn - artikel fra Ude og Hjemme.
 

Kære Dennis.
Jeg har overvejet at få tatoveret min øjenbryn, da jeg fra naturens hånd desværre er udstyre med et par, der både er tynde og meget lyse.
 
Jeg har prøvet at få dem farvet hos frisøren, men min hud bliver irriteret af farvestoffet. Jeg kender ingen, som har fået tatoveret bryn, så jeg har ikke set det i virkeligheden. kan du anbefale nogle steder, hvor resultatet bliver godt? Eventuelt nogle hjemmesider, hvor jeg kan se før- og efterbilleder.
 
Jeg har også hørt at det er billigt at få øjenbrynene tatoveret i Phuket i Thailand, hvor jeg skal til i November. Kender du noget til det?
 
Indtil nu har jeg klaret mig med at farve brynene hver morgen med en øjenskygge-lignende farve. På forhånd 1000 tak og god sommer.
 
Krammer fra Musen

 
 
Hej Musen.
Det kan være utroligt flot med tatoverede øjenbryn, men jeg har også set tilfælde, hvor det er gået alvorligt galt, så det er fornuftigt af dig at se dig for, inden du vælger klinik. En tatovering kan jo ikke lige gøres om, tværtimod holder tatoverede bryn i fem-otte år.
 
Jeg vil anbefale dig at opsøge Visage skønhedsklinikker, der ligger flere steder i landet. Indehaveren hedder Bente Jensen, hende har jeg haft et tæt samarbejde med i flere år, og hun har mange års erfaring i at lave flotte, tatoverede øjenbryn. Visage har hjemmesiden: www.visage-klinik.dk.
 
Jeg har også hørt, at det skulle være billigere at få tatoveret bryn i Thailand, og man kan også forestille sig, at de har meget erfaring, for thailænderne har ofte ikke særligt kraftige bryn. Alligevel ville jeg foretrække at få gjort det et sted, som jeg har kendskab til i forvejen.
 
Husk også at være opmærksom på, at farven ikke må være for mørk, så bliver resultatet for hårdt.
 
Held og lykke Dennis Knudsen 

 


 

Hej Dennis.
Du har tidligere skrevet om tatovering af bryn, og jeg har en positiv historie om det. Jeg har ikke meget øjenbryn tilbage og havde længe overvejet at få tatoveret nogle, men havde hørt mange historier om, at de blev skæve og den slags.
Jeg havde også set nogle, der lignede rigtige tatoveringer og var nærmest blåsorte.

 

Men så omtalte du Visage-klinikkerne, som bruger en helt speciel teknik. Her fik jeg lavet bryn, og det har jeg ikke fortrudt. På klinikken begyndte de med at tegne brynene op, så jeg kunne godkende dem, farven blev afstemt efter min hudfarve, og jeg er meget glad for resultatet. Dette for at fortælle en succeshistorie. Venlig hilsen Helle
 
 
Hej Helle.
Tak for den positive historie. Der er ingen tvivl om, at Visage-klinikkerne er gode til permanent makeup, og det er dejligt, at du har haft en god oplevelse.

Knus Dennis